Esperides Beach Family Resort er et dejligt all inclusive-hotel, der ligger tæt på stranden og ca. tre km uden for Falirakis centrum. Den lokale bus stopper lige uden for hotellet, så du har nem adgang til både Faliraki og den charmerende Rhodos by.Hotellet består af en hovedbygning og to tilbygninger, som alle har rummelige og attraktive værelser. Hotellet har mange faciliteter for hele familien, og for børn er der en børneklub, minigolf og et legerum. Der er et godt poolområde med to store pools og en børnepool. Da dit ophold her er med all inclusive, behøver du ikke selv løfte en finger; der bliver sørget for både måltider, snacks og drikkevarer. Esperides Beach Family Resort har en afslappende og hyggelig atmosfære og kan især anbefales til børnefamilier.