Hotel Pelagia Bay ligger hævet over Agia Pelagia på Kretas nordkyst. Fra hotellet har du en skøn udsigt over byen og bugten, og begge kan nås til fods. I Agia Pelagia har du mulighed for at stifte bekendtskab med den lækre græske kogekunst på byens taverner, og byens dejlige sandstrand er bestemt også mere end ét besøg værd. Foretrækker du at tilbringe dagen ved poolen, har Hotel Pelagia Bay et hyggeligt poolområde med solsenge og parasoller, og her er selvfølgelig også en børnepool til familiens yngste. På Hotel Pelagia Bay er værelserne enkelt møbleret men lyse og pæne. Vælger du et af hotellets familieværelser, er der plads til 4 personer, så du kan samle familien under samme tag. På Hotel Pelagia Bay starter du dagen med morgenmad, som er inkluderet i prisen, og vil du også have styr på aftensmaden inden afrejse, har du mulighed for at tilkøbe halvpension hjemmefra. Vi anbefaler Hotel Pelagia Bay til både familier og par.