Hotel Porto Koukla Beach ligger i fredelige og utroligt smukke omgivelser. Hotellets dejlige solterrasse byder på en betagende udsigt over det klare blå hav, og fra hotellet fører en trappe ned til stranden, hvor du kan bruge dagen på at bade og slappe af i solen. Hotellet har også et dejligt poolområde med swimmingpool og børnepool, og i de mange hyggekroge kan du trække dig tilbage og slappe af med en god bog. På Hotel Porto Koukla Beach kan du roligt tage hele familien med på ferie, for de største af hotellets pæne værelser kan rumme helt op til fem personer. Når aften falder på, kan du sætte dig til bords og nyde et godt måltid mad, som er den del af den halvpension, der indgår i dit ophold. I løbet af ugen arrangerer hotellets venlige ejere levende musik, hvilket sætter ekstra skub i den dejlige atmosfære. Sunweb anbefaler Hotel Porto Koukla Beach til både voksne og børnefamilier, der vil tilbringe ferien i hyggelige omgivelser ved stranden.