Hotel Poseidon Beach er et hyggeligt All Inclusive hotel med en fantastisk beliggenhed direkte ned til den dejlige sandstrand i Laganas og kun få minutters gang fra byens pulserende centrum. Her har du det hele lige ved hånden. Hotellets hjerte er det store poolområde, hvor du foruden en swimmingpool finder både børnepool og jacuzzi. Her er også en poolbar, hvor du dagen igennem kan hente kolde drikkevarer. Mellem poolen og stranden ligger hotellets børneklub (her tales ikke dansk) og den dejlige palmehave, hvor du kan lægge dig på en solseng i palmernes skygge og læse en god bog eller nyde udsigten over stranden og havet. I løbet af ferien sørger hotellets underholdningsteam desuden også for masser af sjove aktiviteter for både børn og voksne. De mange børnevenlige faciliteter gør hotellet ideelt til familier, men det skal hertil nævnes, at der i aftentimerne er en del støj fra nærliggende fester, da hotellet selv arrangerer fester og at strandklubben ved siden af hotellet ligeledes afholder en del fester i løbet af højsæsonen. På Hotel Poseidon Beach gør All Inclusive programmet det nemt at holde styr på feriebudgettet, da både måltider, drikkevarer og snacks er betalt hjemmefra. Vi anbefaler Hotel Poseidon Beach til alle, som vil bo centralt, lige ved stranden og med All Inclusive.